|
|
CFIKA for hvem? På CFIKA arbejder vi med individuelle forløb, som er målrettet ledige med behov for at få styrket deres jobsøgning. Forløbene tilpasses den enkelte borgers behov, forudsætninger og ønsker. Det er vores erfaring, at det er den individuelle sparring, der skaber resultater for den ledige.
Individuel sparring er nøgleord hos CFIKA. Gennem forløbet får borgeren ugentlige samtaler med en af CFIKA´s konsulenter, som følger borgeren gennem hele forløbet. Dette sikrer, at der opbygges en god tillidsfuld relation, der kan motivere og inspirere den ledige borger til at tage ansvar for sin egen situation.
Ved samtalerne bliver der løbende fulgt op på aftaler og målsætninger. Den individuelle sparring giver borgeren værktøjer til at komme videre, er med til at udvikle personen og dermed muliggøre selvhjælp.
Kompetenceafklaring
Indhold i forløbet: - Jobsøgningsstrategi - Gennemgang af CV - Hjælp til at målrette jobansøgninger – opfordrede og uopfordrede - Forberedelse og opfølgning på jobsamtaler - Uddannelsesplanlægning - Teknikker til at skabe kontakt til virksomheder - Genveje til job – virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud
På forløbet er der adgang til computere, telefoner, fax, aviser .m. og der er hver dag morgenmad inkluderet.
Fokus på netværk og partnerskaber gør, at CFIKA har kontakt til både offentlige og private virksomheder og kommunikerer aktivt med arbejdsgivere, hvor vi blandt ndet formidler viden om løntilskudsordning, virksomhedspraktik og mentorordning.
Andre elementer der kan indgå i forløbet er CFIKA´s mentorordning, hvor borgeren i en overgangsperiode kan følges tæt efter etablering af job eller påbegyndt uddannelse.
Kursuslængde Fra 4-12 uger eller efter aftale |



