Individuel coaching og motivation

er nøgleord hos CFIKA. Gennem forløbet afholder deltageren ugentlige samtaler med CFIKA´s konsulenter, som ved at møde del-tageren med respekt, vil opbygge den tillid der skal til for at motivere og inspirere deltageren til at tage ansvar for sin egen situation.

 

Individuel sparring

er med til at afdække kompetencer og potentialer, og derefter afklare hvilke muligheder der ligger på arbejdsmarkedet for den enkelte. Den individuelle sparring giver værktøjer til at komme videre og er med til at udvikle personen, og dermed muliggøre selvhjælp. I individuel sparring indgår også vejledning i fleksjobregler og red-skaber i den aktive beskæftigelsespolitik, samt grundig vejledning i jobsøgningsteknik.

 

Fokus på det sociale ansvar og partnerskaber

gør, at CFIKA har kontakt til - og netværk i – både offentlige og private virksomheder og kommunikerer aktivt med arbejdsgivere omkring deres sociale ansvar i deres rekruttering, ligesom vi formidler viden om fleksjob, virksomhedspraktik og mentorordning.

 

Indhold i forløbet:

- Oprettelse af CV på Jobnet og opdateringer af CV

- Jobansøgninger – opfordrede og uopfordrede

- Kvalitet i jobsøgningen

- Konkret og målrettet jobsøgning - strategi

- Forberedelse af og opfølgning på jobsamtaler

- Indføring i fag og brancher vha. virksomhedspraktik

- Brug af netværk

- Teknikker til opsøgning af virksomheder

 

På forløbet er der adgang til computere, telefoner, fax, aviser m.m. og der er hver dag morgenmad inkluderet.

 

Andre elementer der kan indgå i forløbet

er CFIKA´s mentorordning, hvor den pågældende i en overgangsperiode kan følges tæt, efter etablering af job, praktik eller uddannelse.